Algebehandling af Tag
Algebehandling – hvorfor behandle taget?
Et tag er løbende udsat for fugt, nedbør og skiftende temperaturer. Over tid skaber det gode betingelser for alger og mos, som kan binde fugt på tagets overflade. Når fugten står længere tid, øges risikoen for nedbrydning, småskader og frostpåvirkning.
En regelmæssig algebehandling hjælper taget med at holde sig tørt og modstandsdygtigt. Det kan være med til at forlænge tagets levetid, mindske behovet for reparationer og bevare husets samlede værdi.
Med vores serviceordning for algebehandling af tag sikrer du, at alger, mos og andre belægninger ikke når at udvikle sig og belaste taget. Vi kan komme automatisk med intervaller på 12, 18 eller 24 måneder, alt efter hvad der passer til dit tag og dine behov.
Hvad gør alger, mos og andre belægninger ved taget?
Alger og mos binder fugt på tagets overflade, og når fugten står længe, øges risikoen for nedbrydning. Belægningerne kan trænge ned i små porer og revner, hvilket over tid kan give erosion og gøre taget mere sårbart over for frost. Samtidig påvirker de tagets udseende, da misfarvninger og grønne områder får taget til at fremstå mindre vedligeholdt.
Hvis belægningerne får lov at udvikle sig i længere tid, kan de medføre skader, der gør det nødvendigt at udskifte tagsten eller tagplader tidligere end forventet.
Valg af leverandør
Når du vælger leverandør til algebehandling af dit tag, er det vigtigt, at arbejdet udføres korrekt og skånsomt, så tagets overflade beskyttes og fremtidige skader forebygges.
Algebehandling bør udføres med godkendte midler, korrekt dosering og gennemprøvede arbejdsgange, så alger og mos fjernes effektivt uden at belaste tag eller omgivelser unødigt.
Hvornår er det bedst at algebehandle?
Sæsonen for algebehandling har varieret meget de seneste år i takt med ændringer i det danske klima. Ofte kan algebehandling udføres langt ind i efteråret – og i nogle tilfælde også ind i vintermånederne, hvis vejret tillader det.
Det vigtigste er, at:
temperaturen er over ca. 5 grader
der ikke er regn, mens behandlingen udføres
Miljøhensyn
Der anvendes miljøgodkendte midler, og behandlingen udføres med hensyn til vandmiljø og afløbssystemer. På den måde opnås en effektiv algebekæmpelse, samtidig med at omgivelserne skånes.
Få et tilbud på algebehandling
Standardprisen for algebehandling af et tag er 1.175 kr. inkl. moms pr. behandling ved serviceordning.
Anbefalet interval
Vi anbefaler i dag 12 måneders interval på algebehandling af tag.
Mildere vintre, højere luftfugtighed og længere perioder med fugt betyder, at algevækst ofte vender tilbage hurtigere end tidligere.
I praksis ses alger typisk igen efter 10–16 måneder, og ved længere intervaller når taget ofte at fremstå grønt, inden næste behandling.
SPØRGSMÅL TIL ALGEBEHANDLING
Hvornår er det sæson for algebehandling?
Som hovedregel fra februar til november, når temperaturen er over ca. 5 °C, og det ikke regner kraftigt.
Sæsonen varierer med vejret.
Kan man få servicefradrag til algebehandling?
Lige nu er der desværre ikke servicefradrag på algebehandling. Men reglerne for håndværker- og servicefradrag ændrer sig løbende.
For at være sikker anbefales det at tjekke de aktuelle regler på Skattestyrelsens hjemmeside.
Giver I besked, før I kommer?
Ved serviceordning og planlagte behandlinger sendes der normalt besked i god tid – fx en mail ca. en måned før, der kommer en medarbejder forbi.
Desuden kommer der en SMS dagen før vi kommer.
Skader algebehandling mine planter?
Ved korrekt udført algebehandling tages der hensyn til omgivelserne, og udsatte områder kan afdækkes eller skylles.
Hvis der er særligt sarte planter tæt på huset, kan det være en fordel at gøre opmærksom på det inden behandlingen.
Skal vi have adgang til vand?
Som udgangspunkt er det en fordel, at der er adgang til vand på ejendommen. Det kan aftales nærmere i forbindelse med bestilling eller gennemgang før behandling.
Læs mere om algebehandling
Alger er en udfordring for mange husejere, især i det danske klima, hvor fugtige og skyggefulde omgivelser skaber de ideelle forhold for algevækst. Algebehandling er derfor en vigtig del af vedligeholdelsen af både tag, facade, fliser og træterrasser. Herunder vil vi gennemgå, hvorfor algebehandling er vigtig, hvordan det udføres, og hvad du kan forvente af processen, når du bestiller algebehandling hos Dansk Tagbearbejdning.
Der er flere gode grunde til at vælge algebehandling fra Dansk Tagbearbejdning A/S:
Skadeforebyggelse
Alger og mos kan forårsage betydelig skade på dit hjem, fordi de kan trænge ind i porøse materialer som beton og teglsten og gøre plads til fugt. Det kan resultere i frostskader, når det bliver vinter.
Æstetik
For mange af vores kunder er æstetik også en faktor, når de overvejer algebehandling. Alger og mos kan give nogle grimme, grønne og sorte pletter på tag, facade, fliser og terrasser. Det kan især få betydning ved salg af dit hus. Algeramte tage, facader, fliser eller træterrasser kan få et hus til at se mindre vedligeholdt ud og dermed skræmme potentielle købere væk.
Sikkerhed
Alger på fliser og træterrasser kan gøre overfladerne meget glatte at gå på, især i regnvejr. Derfor er der også et sikkerhedsmæssigt aspekt i overvejelserne om at få regelmæssige algebehandlinger.
Ubehandlede alger kan altså forkorte levetiden på dine materialer, og derfor kan en rettidig algebehandling være med til at spare dig for dyre reparationer og udskiftninger.
Professionelle fagfolk
Hos Dansk Tagbearbejdning A/S er vi professionelle fagfolk inden for algebehandling. Vi har den nødvendige erfaring og viden til at udføre arbejdet korrekt og sikkert. Vi bruger specialiserede værktøjer og miljøgodkendte midler, der er mere effektive end dem, der er tilgængelige for forbrugere. Derudover kan Dansk Tagbearbejdning A/S udføre arbejdet hurtigt og effektivt, hvilket sparer dig tid og besvær.
Har du spørgsmål til algebehandling eller noget helt andet, så er der altid mulighed for at kontakte os. Du kan udfylde kontaktformularen i højre side eller kontakte os på mail eller telefon.
Dansk Tagbearbejdning A/S
Søndergade 12a
7490 Aulum
Tlf.: 97 14 12 19
Mail: info@dansktagbearbejdning.dk
Services inden for algebehandling
Algebehandling af tag
Taget er et af de mest udsatte områder for algevækst, da taget ofte er fugtigt efter nedbør, og områder af taget kan være i skygge fra træer og andre bygninger. Når der er alger på taget over en længere periode, er der større risiko for skader og tagets holdbarhed forringes. Derfor kan det blive en dyr fornøjelse at vente for længe med algebehandling af dit tag. Taget kan desuden have rigtig stor betydning for det samlede udtryk på husets yderside og værdien af dit hus.
Når vi udfører algebehandling af dit tag, starter vi altid med en inspektion for at vurdere omfanget af algevæksten, så vi kan behandle taget sikkert og effektivt. Herefter sprøjtes taget med det miljøgodkendte middel Neutralon, som over de næste 4 til 6 uger vil få algerne til at skifte farve og svinde ind. Skulle første behandling mod forventning ikke virke, er du dækket af vores virkningsgaranti, som lover dig en efterbehandling uden beregning. Du skal blot kontakte os inden for 8 uger efter behandlingen.
Algebehandling af facade
Grønne alger på din facade kan have stor betydning for det samlede visuelle udtryk for dit hus. Hvis dit hus er ramt af grønne alger på facaden, bør du derfor overveje algebehandling. Grønne alger har de ideelle vækstbetingelser på facader, der vender mod nord eller generelt er i skygge. Algebehandling af facaden forbedrer både udseendet og holdbarheden af dit hjem.
Når Dansk Tagbearbejdning A/S udfører en algebehandling af din facade, starter vi med en vurdering af facadens tilstand og identificering af områder med algevækst. Derefter bruger vi vores miljøgodkendte algemiddel, som trænger ind i materialet og dræber algerne. Hvis du ønsker at forlænge behandlingens virkning, kan vi anbefale en imprægnering af din facade. Imprægnering holder fugten ude af facaden i lang tid, og kan være med til at reducere fremtidige udgifter til rens, reparationer og energiforbrug. Kontakt os for at få et tilbud på en samlet behandling.
Algebehandling af fliser
Er dine fliser lige så grønne som græsplænen? Fliser er ofte udsat for grøn algevækst på grund af deres porøse overflade og deres placering i haven. I nogle områder vil fugt være uundgåeligt, mens andre områder sjældent bliver ramt af den grønne, uønskede vækst. Vi anbefaler algebehandling af algeramte fliser 2 gange om året. Vores miljøgodkende algemiddel Neutralon sprøjtes på og trænger dybt ind i fliserne. Midlet dræber alger og forhindrer ny vækst.
Hvis dine fliser er ramt af flisepest, kan algebehandling have en effekt over tid. Alternativt kan vi udføre en rensning af dine fliser, som giver øjeblikkelige resultater.
Algebehandling af træterrasse
Træterrasser vil med tiden få en grå eller grøn belægning, som ikke just pynter. Her kan en algebehandling hjælpe med at bevare træets naturlige skønhed og farve. Desuden kan algevækst på træterrasser medføre glatte områder, især når det regner. Vores kunder vælger derfor både at få behandlet deres træterrasse af kosmetiske og sikkerhedsmæssige årsager. Vi anbefaler at få udført algebehandling af din træterrasse 2 gange årligt.
Slå forskellige algebehandlinger sammen, og spar penge
Slå to fluer med et smæk, og spar penge samtidig!
Når vi allerede er på adressen i forbindelse med algebehandling af dit tag, koster det kun 150 kr. inkl. moms pr. 50 m² at få udført en algebehandling af fliser eller træterrasse.
For både fliser og træterrasser anbefaler vi at få udført algebehandling 2 gange årligt. Du kan med fordel få udført én af de to årlige algebehandlinger af dine fliser eller træterrasse samtidig med algebehandling af dit tag. Den anden årlige algebehandling kan Dansk Tagbearbejdning A/S udføre for 875 kr. inkl. moms ved op til 300 m². Hvis du foretrækker selv at vedligeholde algebehandlingen, kan du købe vores Neutralon algebehandling for 125 kr. inkl. moms pr. dunk, hvilket dækker cirka 100 m² fortyndet.
Serviceordning Algebehandling
Alle tage har brug for algebehandling en gang imellem, og vi ser desværre ofte, at behandling bliver udsat, indtil det en dag er for sent, og taget har taget skade. Hvis du ønsker at slippe for besværet og samtidig have et flot og sundt tag, kan du med fordel oprette en serviceordning med Dansk Tagbearbejdning A/S. Ved oprettelsen aftaler vi et interval, hvor vi kommer og algebehandler dit tag. Herefter kommer vi helt automatisk, når dit tag trænger til næste behandling! Vi sender altid en mail måneden før, vi har planlagt at komme ud til dig, og du kan opsige eller udskyde aftalen fra dag til dag.
Dansk Tagbearbejdning A/S
