PROFESSIONEL FLISERENSNING
Hos Dansk Tagbearbejdning tilbyder vi professionel fliserensning. Med en grundig fliserensning fjerner vi effektivt alger, mos og flisepest fra din terrasse, indkørsel eller andre flisebelægninger. Vedligeholdte fliser holder betydeligt længere og kan spare dig for store udgifter til udskiftning af belægning.
Efter rensning imprægnerer vi fliserne for at give dem en stærkere beskyttelse mod fugt og snavs. Vores imprægnering danner en beskyttende hinde på fliserne, som gør dem lettere at vedligeholde og forhindrer fugt i at trænge ned i flisen. Samtidig reducerer den algevækst, mos og frostsprængninger.
Få 15 års garanti:
Med imprægnering tilbyder vi op til 15 års garanti, der inkluderer et årligt garantibesøg, hvor vi efterbehandler fliserne, så risikoen for algevækst mindskes yderligere.
PROFESSIONEL FLISERENSNING
Hos Dansk Tagbearbejdning tilbyder vi professionel fliserensning af terrasser, indkørsler og andre flisearealer. Vi fjerner effektivt alger, mos og flisepest, så dine fliser fremstår rene og velholdte.
En grundig fliserensning forlænger levetiden på dine fliser og kan spare dig for en dyr udskiftning. Samtidig giver det et markant visuelt løft til din bolig.
Hvad vil du vide om fliserensning?
PRIS PÅ fliserensning
Se prisoversigten, og få et uforpligtende tilbud på fliserensning
Serviceordning og garanti
Vi tilbyder 15 års garanti mod flisepest, efter fliserne er imprægneret
NYHEDER OM fliserensning
Læs vores nyheder om fliserensning
Hvad er fliserensning?
Fliserensning er en dybdegående rensning af dine udendørs fliser, hvor vi fjerner snavs, alger, mos og flisepest, som med tiden nedbryder overfladen.
Ubehandlede fliser suger fugt, hvilket skaber optimale forhold for begroning og kan føre til frostsprængninger. Med en professionel rensning får du ikke kun pænere fliser – du beskytter også belægningen.
En grundig fliserensning forlænger levetiden på dine fliser og kan spare dig for en dyr udskiftning. Samtidig giver det et markant visuelt løft til din bolig.
SÅDAN Forløber vores fliserensning
Hos Dansk Tagbearbejdning har vi gjort fliserens nemt for dig. Vi kommer og gør hele arbejdet for dig, så du kan nyde udsigten til rene og flotte fliser. Vores mål er nemlig, at du får de flotteste fliser på vejen.
1. Opmåling og grundig fliserens
Når du bestiller fliserens, starter vi med at opmåle arealet af dine fliser. Herefter gennemgår vi belægningen og fjerner skidt, alger, mos, ukrudt og andre urenheder, som påvirker flisernes udseende og levetid.
2. Skumbehandling / algebehandling
Når alle fliser er renset og klargjort, påfører vi en skumbehandling (algebehandling). Vi anvender udelukkende miljøgodkendte produkter, der er skånsomme for både fliser og omgivelser. Behandlingen reducerer risikoen for ny algevækst og forlænger flisernes levetid.
3. Kvalitetstjek og oprydning
Efter rensningen gennemgår vi hele området for at sikre, at arbejdet er udført korrekt. Finder vi noget, der kræver ekstra opmærksomhed, udbedrer vi det med det samme. Vi rydder naturligvis op og efterlader området pænt og ordentligt.
4. Imprægnering af fliser (valgfrit)
Efter rensningen anbefaler vi imprægnering af fliserne for at sikre en langtidsholdbar beskyttelse mod alger og flisepest. Imprægneringen danner en usynlig barriere, der reducerer fugtoptag og gør det sværere for nye belægninger at få fat.
Ved imprægnering anvender vi NowoProtect Dry WB, som er udviklet specifikt til beskyttelse af flisebelægninger.
Da fliserne skal være helt tørre for at opnå korrekt imprægnering, udføres denne del typisk på en efterfølgende dag – normalt inden for 14 hverdage, afhængigt af vejret. Imprægneringen mindsker samtidig risikoen for frostskader, da fliserne i højere grad afviser fugt.
Tilvalg: Levering af fugesand
Efter rensning kan fugerne mellem fliserne være reduceret. Derfor tilbyder vi levering af fugesand som tilvalg. Vi leverer den mængde sand, der passer til dit fliseareal – selve udlægningen foretager du selv.
FAQ:
Fliserens & vedligeholdelse
Hvad er forskellen på fliserens, imprægnering og algebehandling?
- Fliserens:
Grundig, mekanisk rensning, der fjerner alger, mos, flisepest og snavs med det samme. Resultatet er synligt med det samme. - Imprægnering:
Påføres efter rensning og beskytter flisens overflade mod fugt og ny begroning. - Algebehandling:
En lettere forebyggende behandling, hvor alger dræbes kemisk. Kan anvendes mellem rensninger – men giver ikke samme øjeblikkelige effekt.
Hvorfor skal fliser imprægneres efter rensning?
Imprægnering beskytter overfladen mod vand og snavs. Det gør fliserne mere modstandsdygtige over for ny algevækst og forlænger effekten af fliserensningen.
Er der garanti på fliserensning?
Når du får renset og imprægneret dine fliser hos os, tilbyder vi 15 års garanti mod flisepest. Garantien gælder, så længe du er tilmeldt vores serviceordning.
Hvad koster serviceordningen?
Serviceordningen koster 875 kr. pr. år inkl. moms og opkræves efter behandling én gang årligt.
Kan jeg få behandlet mit tag samtidig med fliserne?
Hvis du ønsker efterbehandling af taget i forbindelse med det årlige servicebesøg på fliserne, tilbyder vi en samlet pris på 1.375 kr. inkl. moms. (Normalpris 2.050 kr.)
Tilbuddet gælder kun, når behandlingerne udføres samme dag.
Hvor ofte bør fliserne renses?
Typisk hvert 1–2 år, afhængigt af belægningens udsathed for skygge, fugt og trafik. Er fliserne angrebet af flisepest, anbefales en rensning med efterfølgende imprægnering frem for blot algebehandling.
Skal jeg være hjemme under behandlingen?
Det anbefales, at du er hjemme eller giver adgang til udendørs vand og eventuelt strøm. Der ryddes op efter arbejdet, og alt overskydende vand og snavs fjernes.
Hvad er flisepest, og hvorfor opstår det?
Flisepest er hårdføre misfarvninger, der opstår som følge af alger, lav og fugt. De er ofte hvide, sorte eller røde og kan være svære at fjerne uden professionel rensning.
Hvordan vedligeholder jeg fliserne efter rensning?
Efter rensning og imprægnering anbefales jævnlig fejning og evt. supplerende algebehandling én gang om året, især i fugtige eller skyggefulde områder.
Hvordan får jeg et tilbud?
Du kan bestille en gratis og uforpligtende besigtigelse, hvor fliserne vurderes, og du får et konkret tilbud. Der tilbydes også serviceaftaler med vedligeholdelsesplan.
Rensning af fliser: Serviceordning og garanti
Hos Dansk Tagbearbejdning står vi inde for kvaliteten af vores rensning af fliser. Derfor tilbyder vi 15 års garanti mod flisepest, når fliserne er renset og imprægneret.
Garantien er betinget af, at du er tilmeldt vores faste serviceordning, hvor vi én gang årligt efterbehandler fliserne. Serviceordningen sikrer, at imprægneringen vedligeholdes, og at risikoen for ny begroning reduceres markant.
Serviceordningen udføres én gang årligt, medmindre andet er aftalt.
Pris: 875 kr. pr. år inkl. moms.
Opsigelse eller manglende gennemførelse af serviceordningen medfører, at garantien bortfalder.
Kombineret service: fliser og tag
Ønsker du samtidig efterbehandling af dit tag, når vi alligevel er på adressen, tilbyder vi dette til en samlet pris på:
1.475 kr. inkl. moms.
Normalprisen er 2.050 kr. for at få disse ydelser udført hver for sig.
Tilbuddet gælder kun ved samlet udførelse samme dag.
Fliserensning – pris og opstart
For arealer op til 150 m² kræves en startpakke til 2.280 kr., som inkluderer opmåling og rensning af de første 30 m². Herefter er prisen 30 kr. pr. m².
Ønskes fliserensning inkl. imprægnering, er startprisen 2.875 kr., hvorefter prisen er 45 kr. pr. m² (gælder op til 150 m²).
Ved arealer på 150 m² eller derover bortfalder startgebyret.
Her beregnes prisen udelukkende pr. m²:
30 kr. pr. m² for rensning
45 kr. pr. m² for rensning inkl. imprægnering
Ønskes garanti på fliserensningen, er tilmelding til serviceordningen obligatorisk.
Rens af fliser i Herning, Vejle, Aalborg og Odense
Hos Dansk Tagbearbejdning A/S tilbyder vi professionel rens af fliser i Herning, Vejle, Aalborg, Odense samt resten af Jylland og Fyn. Vi har base i Aulum i Midtjylland, hvorfra vi dagligt kører ud og udfører rens af fliser, terrasser, indkørsler, gangstier og andre udendørsarealer.
Uanset hvor du befinder dig, står vi klar til at hjælpe med rensning af fliser i Herning, Vejle, Odense, Aalborg eller en helt femte by. Du er velkommen til at kontakte os og høre mere om vores services.
Udover fliserensning udfører vi også algebehandling, maling af tag, isolering, facaderens og rensning af tagrender.
Kort sagt, vi sørger for, at din ejendom ser velholdt ud og bevarer sin værdi i mange år frem.
SERVICEFRADRAG på fliserensning 2026
Når du bestiller rensning og imprægnering af fliser kan du få servicefradrag. Arbejdslønnen er fradragsberettiget og udgør typisk omkring to tredjedele af den samlede faktura.
Vi angiver altid det fradragsberettigede beløb direkte på fakturaen, så du nemt kan indtaste det i felt 461 på din forskudsopgørelse.


