Mange husejere bruger sommeren på vedligeholdelse af hus. Det tørre vejr giver nemlig de bedste betingelser for at male, rense og ordne hjemmet. Ved at vedligeholde huset i sommerperioden kan du også være med til at forebygge dyre reparationer, som ellers kan dukke op, når vejret igen vender.
Sommeren er derfor et oplagt tidspunkt at få styr på både det æstetiske og det praktiske. Nedenfor har vi samlet de typiske vedligeholdelsesopgaver, som giver mening at tage fat på i sommermånederne.
Kontrollér for skader efter vinteren
Det er en god idé at gennemgå huset for skader. Om sommeren er det langt nemmere at tjekke, hvordan det står til med tag, loftrum, vinduer og døre.
Efter en lang vinter kan kulde og fugt have sat sine spor. Små revner, løse fuger og begyndende utætheder er ikke unormalt. Her skal du dog være opmærksom på, at de kan udvikle sig til større problemer, hvis du ikke sørger for løbende vedligeholdelse af huset.
Derfor anbefaler vi, at du går en runde og ser, om alt er tæt, og om dit loftrum ser ud, som det skal. Små skader kan nemlig føre til fugtproblemer, råd eller skimmel, og det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis det får lov at udvikle sig.
Rengøring af facade
Rengøring af facade er en vigtig del af sommerens vedligeholdelse af huset. Især hvis du planlægger at opfriske udvendige facader med maling. Hos Dansk Tagbearbejdning anbefaler vi altid, at din facade bliver grundigt renset, før du går i gang med malerarbejdet. Det gør nemlig, at malingen hæfter ordentligt og holder længere.
Snavs, alger og skimmel sætter sig ofte fast i overfladen. Særligt skyggesider er udsatte, hvor begroningerne trives i det fugtige miljø. De binder nemlig fugt, gør overfladerne glatte og kan med tiden nedbryde materialet. Hvis alger ikke fjernes, kan de brede sig og på sigt skade facaden.
Du kan derfor med fordel få algebehandlet din facade. Her anbefaler vi altid, at det udføres af en professionel, der bruger produkter, der både er godkendte og skånsomme for omgivelserne.
Algebehandling af fliser og tag
Det er ikke kun facaden, der kan trænge. Mange fliser og tage bliver med tiden dækket af alger og mos. Det får både belægninger og tagflader til at se matte og misligholdte ud.
En professionel algebehandling fjerner det grønne lag på både fliser og tag. Ved fjernelse kan du forlænge levetiden på dine fliser og tag samt undgå unødige reparationer eller i værste fald udskiftning af taget.
Sommermånederne er oplagte til algebehandling. Hos Dansk Tagbearbejdning er det højsæsonen hos os, hvor mange kunder efterspørger fliserensning og algebehandling af tag, så de får et pænt hus.
Isolering af loft
Sommerhalvåret er ofte lavsæson for isolering af loft, fordi mange tror, at det ikke kan svare sig at isolere, når det er varmt. Men hos Dansk Tagbearbejdning ser vi en kæmpe fordel ved, at du får isoleret dit loft om sommeren:
- Køligere hus: Ligesom varmen holdes inde om vinteren, holdes den også ude om sommeren.
- Bedre indeklima: Med et isoleret loft bliver det nemmere at styre temperaturen i huset, selv på varme dage.
- Kortere ventetid: Sommeren er lavsæson for isoleringsopgaver, så du undgår lange leveringstider.
Maling af facade og tag
Maling af facade og tag er en effektiv måde at få huset til at fremstå både velholdt og indbydende. Det er en opgave, der med fordel kan udføres i sommerhalvåret. Gerne fra april til september, hvor vejret typisk er tørt og mildt.
Flere vælger at få malet facade og tag hen over sommeren, da du ikke bliver afbrudt af regn eller frost. Det er dog ikke en opgave, alle lige kan kaste sig ud i selv. Derfor kan det være en fordel at få hjælp fra en professionel.
Hos Dansk Tagbearbejdning er vi specialister i maling af tag. Vi står klar til at give et uforpligtende tilbud på maling af tag. Du kan kontakte os på siden her.