Udvendig og indvendig vedligeholdelse om vinteren

Regn, frost og fugt kan gøre skade på dit hus, især hvis du ikke løbende sørger for både udvendig og indvendig vedligeholdelse. I det her indlæg har vi samlet vores bedste anbefalinger til vedligeholdelse om vinteren. Det gør vi for at vise, hvordan du undgår skader på huset og slipper for en dyr regning senere, når skaderne skal udbedres. 

Tjek tag, tagrender og facader

Vinteren kan være hård ved huset, især hvis tag, tagrender og facader ikke er klar til regn, sne og frost. Derfor anbefaler vi, at du foretager udvendig vedligeholdelse, inden kulden for alvor sætter ind.

Efteråret fylder nemlig tagrenderne med blade, og sneen lægger sig på taget. Hvis vandet ikke kan løbe frit væk, risikerer du fugtskader og frostsprængninger. Hvis fugten får mulighed for at blive liggende, kan det føre til dyre reparationer – især omkring tagfoden og murværket.

Hos Dansk Tagbearbejdning A/S anbefaler vi derfor, at du får renset og malet taget i god tid. Det gør vi nemlig mellem april og september, da det er de bedste måneder. En tagmaling beskytter mod det danske vejr året rundt og styrker tagets modstandskraft over for frost, regn og sol.

Du kan læse mere om vores afrensning og maling af tag på siden her.

tag med sne
Frostsprængninger

Undgå frostsprængninger med algebehandling

Mos og alger trives i fugtigt vejr og sætter sig typisk på tage, fliser og facader. Det ser både træls ud, og så holder det også på fugten.

Når temperaturen falder, og fugten fryser til is, kan det føre til frostsprængninger og skader på overfladerne. Ved at fjerne alger og mos i tide beskytter du både taget og resten af huset. Samtidig forlænger du også materialernes levetid. Så slipper du for bekymringer om frostskader og dyre reparationer.

Hos Dansk Tagbearbejdning A/S tilbyder vi:

Du er velkommen til at kontakte os og høre mere om vores services inden for algebehandling og fliserensning.

Sørg for isolering af loft

Om vinteren stiger varmen opad, og uden tilstrækkelig isolering af loft kan op til 30 % af varmen forsvinde. Det betyder højere varmeregninger og dårligt indeklima.

Ved at få isoleret kan du forbedre indeklimaet ved at minimere træk og fugtproblemer, hvilket også kan forhindre skimmelsvamp og andre fugtrelaterede skader.

Har du et ældre hus?

Specielt ældre boliger fra 1970’erne til 1990’erne anbefales at få isoleret loftet, da de ofte er blevet bygget med 100-200 mm isolering. Det nuværende krav lyder nemlig på 300 mm isolering.

Ved at isolere loftet skaber du en effektiv barriere, der holder på varmen og giver en mere stabil temperatur i hjemmet. Det reducerer behovet for konstant opvarmning, hvilket i sidste ende sparer dig både energi og penge. Der er derfor mange gode grunde til at sørge for indvendig vedligeholdelse.

Papirsisolering på loft

Tjekliste til vedligeholdelse af hus

Vi har lavet en tjekliste, så du kan få et overblik over de vigtigste opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af hus.

Udvendig vedligeholdelse

✓ Rens tagrender og nedløbsrør
✓ Tjek taget for mos, alger og løse tagsten
✓ Få algebehandlet tag, facade og fliser
✓ Rens og mal taget, hvis det er slidt
✓ Tjek facade og sokkel for revner og afskalninger

Indvendig vedligeholdelse

✓ Tjek loftisoleringen i forhold til tykkelse
✓ Få ekstra loftisolering
✓ Udluft dagligt, især i fugtige rum
✓ Gennemgå fuger og tætningslister på døre og vinduer

 
Vinteren stiller krav til både udvendig og indvendig vedligeholdelse af huset. Hos Dansk Tagbearbejdning hjælper vi med begge dele. Vi tilbyder loftisolering, algebehandling samt rens og maling af tag, facade og fliser. Det giver dig et hus, der er klar til vinteren, og som holder længere.
Bestil tilbud
close slider

    Bestil tilbud

    Tilbud på:
    Hustype: